Kraniosakral terapi ved hjernerystelse

En hjernerystelse kan ændre hverdagen fra det ene øjeblik til det andet. Et slag eller ryk mod hoved eller nakke kan få hjernen til at bevæge sig i kraniet, og det kan give symptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed, lys- og lydfølsomhed, søvnbesvær og problemer med koncentration.

Nogle kommer sig hurtigt, mens andre oplever langvarige hjernerystelsessymptomer og senfølger, som påvirker både krop og hverdag.

Når nervesystemet er overbelastet, kan selv små indtryk føles for meget. Derfor kan en blid og nænsom behandlingsform som kraniosakral terapi være en støtte i helingsprocessen.

Hvorfor vælge Kraniosakral Terapi ved hjernerystelse?

Kraniosakral terapi er en blid, nænsom behandlingsform med fokus på bl.a. den væske, der omgiver hjernen og rygmarven. Målet er at støtte kroppens eget system og hjælpe med at skabe bedre flow, afspænding og balance i nervesystemet.

Mange oplever, at behandlingen kan være en støtte i processen med at komme sig efter en hjernerystelse.

Den blide berøring og fokus på kroppens naturlige rytmer kan blandt andet hjælpe kroppen tilbage i balance og:

  • Understøtte kroppens egen helingsproces – ved at give plads til, at den kan finde tilbage til sin rytme og styrke
  • Skabe ro i nervesystemet – så kroppen får mulighed for at slippe stress og uro
  • Løsne spændinger i nakke, hoved og kæbe – områder der ofte bliver påvirket efter et slag eller stød
  • Støtte koncentration og mental klarhed – ved at hjælpe kroppen til bedre balance og flow
  • Fremme søvn og dybere afslapning – så restitutionen efter hjernerystelse kan ske mere naturligt.


Hvor mange behandlinger anbefales?

De fleste, der kommer med hjernerystelse eller senfølger, oplever bedring efter 3–5 behandlinger, afhængigt af hvor længe symptomerne har stået på og hvordan nervesystemet reagerer.

Hvis symptomerne har stået på i længere tid, kan et længere forløb være gavnligt.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, så vi kan få en snak om det inden du booker.

Scroll to Top