Mit navn er Anne

Jeg er uddannet kraniosakralterapeut og arbejder med en rolig, nærværende og helhedsorienteret tilgang.
Jeg blev eksamineret kraniosakralterapeut i februar 2022 og er RAB-godkendt.
Samtidig har jeg valgt at fordybe mig i kundalini yoga ved at tage en uddannelse som instruktør. Dette understøtter ligesom behandlingerne mere ro, balance og lethed i hverdagen.
Fra IT til behandlinger – og nu også kundaliniyoga
Det krævede mod at sige et trygt job op efter mange år i IT-branchen. Men jeg gjorde det, fordi jeg mærkede, at arbejdet med behandlinger gav mening på en helt anden måde.
Jeg har altid arbejdet med mennesker – tidligere som projektleder, i dag som behandler. Fællesnævneren er stadig den samme: at lytte, skabe tryghed og hjælpe mennesker videre.
I klinikken møder jeg dagligt babyer, børn og voksne, som har brug for mere ro i kroppen.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen – hvad enten du kommer til behandling eller ønsker at opleve kundaliniyoga.
Mit mål er at du føler dig tryg og mødt.
Min livsændring
I 1999 startede mine smerter i nakke og ryg. Jeg spiste smertestillende medicin og gik til mange forskellige typer behandlinger og var i perioder tilknyttet Glostrup Hovedpinecenter og Smerteklinikker i Herlev og København.
I 2018 blev jeg acif-opereret for to diskusprolapser i nakken.
I 2019 valgte jeg at studere reiki healing og året efter Kraniosakral terapi.
Kraniosakralterapi og healing er de to behandlingsformer, som har virket bedst på mig i forhold til smertelindring.
Det interesserer mig meget at arbejde med kroppens energi. Jeg bliver stadigvæk overrasket over, hvad energetisk behandling kan gøre for kroppen.



