Kroppens signaler
Mange opsøger kraniosakral terapi, fordi kroppen giver signaler om, at noget er i ubalance. Symptomerne kan vise sig som smerter, spændinger, uro eller en følelse af ikke rigtig at være i ro – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.
Symptomer opstår sjældent isoleret. Ofte hænger de sammen på tværs af kroppen og kan have rødder i både gamle skader, gentagne belastninger, stress eller oplevelser, som kroppen endnu ikke har fået mulighed for at give slip på. I kraniosakral terapi ser vi derfor ikke kun på det enkelte symptom, men på kroppen som en helhed.
Nedenfor finder du en oversigt over nogle af de symptomer og problematikker, som mange kommer med. Når du klikker på de enkelte overskrifter, kan du læse mere om, hvordan symptomet kan opleves, og hvordan kraniosakral terapi kan støtte kroppen i at finde mere balance og ro.
Nakkesmerter
Nakkesmerter kan vise sig på mange måder: som en konstant spænding i de dybe nakkemuskler, som ømhed i skuldrene, som en træthed bag øjnene eller som en generel uro i nervesystemet, der gør det svært at falde til ro. For nogle føles det som en stramhed, der trækker ned mellem skulderbladene. For andre som en trykkende hovedpine, der breder sig op mod tindinger og pande. Der er mange der oplever, at spændingerne begynder i løbet af natten, hvor kroppen burde restituere, men i stedet går i en form for overberedskab. Det kan påvirke både søvnkvalitet, koncentration, energiniveau og den generelle følelse af overskud i hverdagen.
Kraniosakral terapi arbejder med kroppens egen evne til at regulere sig selv. Behandlingen tager udgangspunkt i det kraniosakrale system — samspillet mellem kranie, rygsøjle, korsben, bindevæv og nervesystem. Med meget blide, præcise håndgreb lytter jeg til kroppens rytmer, spændingsmønstre og små ubalancer. Jeg arbejder med fascierne, de dybe bindevævsstrukturer, som kan holde fast i gamle spændinger og jeg støtter nervesystemet i at skifte fra stress og alarmberedskab til ro og restitution. Det kan hjælpe kroppen med at slippe muskulære spændinger, forbedre cirkulationen, dæmpe overbelastning i kæbe og nakke og skabe mere balance i de strukturer, der påvirker både hoved, nakke, skuldre og ryg.
Behandlingen foregår uden pres, uden manipulation og uden at forcere noget. I stedet inviteres kroppen til at give slip i sit eget tempo, så spændingerne kan løsne sig indefra. Mange oplever efterfølgende en følelse af lethed, mere fri bevægelighed og en dybere ro i både krop og sind.
Nakke- og øjenmuskler hænger sammen
I 2023 begyndte jeg at interessere mig for “Biodynamisk kraniosakral terapi”. I den forbindelse gennemførte jeg i april 2023 et helt fantastisk 14 timers kursus hos Niklas Patursson: “Vagus – hjertet, åndedrættet & de øjne, der ser”.
Det viser sig, at øjenmusklerne “hænger sammen” med nogle små muskler i baghovedet (suboccipitale muskler) og at de påvirker hinanden indbyrdes. Både på den gode og dårlige måde. Så hvis du har ondt i øjnene, kan det have negativ effekt på nakken og omvendt.
Øje/nakke-grebet brugte jeg på tre klienter de følgende dage – og herunder kan du læse deres reaktioner.
Reaktioner hos klienter
Hos den ene fjernede det hendes ubehag, som havde givet hende øjenbetændelse-fornemmelse med puds dagen inden. Det havde medført, at hun havde kløet i det om natten og at det var helt rødt og irriteret. Hun forklarede mig, at det under behandlingen var ligesom om, at det der kløede trak ind i midten af øjet, hvorefter ubehaget forsvandt.
Hos den anden gav det en afspændende fornemmelse, som var med til at hendes hovedpine og nakkespændinger forsvandt.
Den tredje sendte disse ord:
“Jeg føler mig helt let og ubesværet her efter endnu en behandling hos Anne, selvom jeg kom med div. spændinger i kroppen. Det er så velgørende den dybe afslapning og de lette velplacerede tryk. Og det er godt og trygt med en behandler der virkelig tager sit arbejde alvorligt og samtidig er rar, afslappet og generøs i sin tilgang.
Bedste hilsner Anne Sørensen, maj 2023“
Udtalelser fra klienter med nakkesmerter
Jeg kan varmt anbefale behandling hos Anne. Jeg kom pga. stærke hovedpiner og spændinger i nakke og kraniekant. En behandling hos Anne er virkelig skønt og afslappende. Det har været virkelig godt for mit hoved.
Super oplevelse med meget professionel tilgang, mine nakkesmerter blev mindre og kroppen fandt en større ro, kan klart anbefales!
Efter et år med smerter og nedsat bevægelig i nakken, har Anne med kun 2 behandlinger fået løsnet op så min nakke atter kan bevæges uden konstante smerter. Anne får mine varmeste anbefalinger.
Anne er så sød og behagelig, møder én i øjenhøjde, og efter 3 behandlinger har jeg mærket en væsentlig forskel i min nakke, som har været øm i de sidste 10 år.
Jeg søgte hjælp ved Anne da jeg i flere år har levet med kronisk hovedpine,/nakkespændinger, med periodisk migræne. Efter to behandlinger er min hovedpine stort set forsvundet. Efter tredje beh. Har jeg kun haft “almindelig” hovedpine et par gange. Jeg havde en overbelastet skulder også, som Anne fik buk med på to gange. Jeg forsætter hos Anne, med beh med længere mellemrum. Ligeledes har det haft kæmpe effekt på mit nervesystem, som efter hver beh er faldet helt til Ro. Jeg har følt mig i meget trygge hænder og nyder hver beh i total ro. 🙏 bedste anbefalinger herfra.
Jeg kan på det varmeste anbefale Anne! Jeg har i mange år lidt af spændinger i kranie og nakke og efter jeg er startet hos Anne, har jeg lange perioder hvor jeg er smertefri🥳 Det er mange år siden jeg har haft det så godt i kroppen, som lige nu!! Og oveni det så er Anne jo bare det sødeste menneske, så man føler sig altid så godt tilpas hos hende!
Jeg har døjet med smerter i mit fodrodsben samt en murren i venstre side af min nakke. Efter kun en behandling af Anne er begge dele væk - jeg havde ikke forventet at smerterne i min fod ville forsvinde, altså jeg havde slet ikke tænkt på at nævne, at jeg havde ondt, men da Anne ved samtalen inden behandlingen spurgte, om der var nogle steder jeg havde ondt, fortalte jeg det henkastet og nu de er altså pist væk - IMPONERENDE. Nakkesmerterne har jeg heller ikke haft efter at have været igennem Annes hænder. STORT 10 tal herfra 🙂
Kan på det varmeste anbefale behandling hos Anne. Min nakke og skuldre låser somme tider helt pga tungt arbejde, og med Annes blide behandling blev det hele løsnet uden stræk, bræk og vrid. Selvom behandlingen er så blid, var effekten mærkbar med det samme. Anne tilrettede sin behandling efter hvor jeg gav udtryk for stivhed og ubalance, så også lænden og bækkenet blev set efter, selvom jeg kun kom for nakken. 🌸
Anne´s behandling løsnede op i min nakke og skuldre, og selvom behandlingen er super blid, mærkes den lette berøring og præcise tryk aflastende og løsnede op for gamle spændinger.
Hovedpine
Hovedpine kan påvirke både krop og sind. Mange går alt for længe med hovedpine, spændinger, migræne og nakkesmerter, men du behøver ikke lære at leve med det.
Kraniosakral terapi er en blid, manuel behandlingsform, der skaber afspænding og ro i nervesystemet. Når kroppen ikke længere er i alarmberedskab, kan den slippe de spændinger, der ofte forårsager hovedpine.
Mange oplever lindring allerede efter første behandling.
Tilbagemeldinger fra klienter med hovedpine
Hjernerystelse
En hjernerystelse kan ændre hverdagen fra det ene øjeblik til det andet. Et slag eller ryk mod hoved eller nakke kan få hjernen til at bevæge sig i kraniet, og det kan give symptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed, lys- og lydfølsomhed, søvnbesvær og problemer med koncentration.
Nogle kommer sig hurtigt, mens andre oplever langvarige hjernerystelsessymptomer og senfølger, som påvirker både krop og hverdag.
Når nervesystemet er overbelastet, kan selv små indtryk føles for meget. Derfor kan en blid og nænsom behandlingsform som kraniosakral terapi være en støtte i helingsprocessen.
Hvorfor vælge Kraniosakral Terapi ved hjernerystelse?
Kraniosakral terapi er en blid, nænsom behandlingsform med fokus på bl.a. den væske, der omgiver hjernen og rygmarven. Målet er at støtte kroppens eget system og hjælpe med at skabe bedre flow, afspænding og balance i nervesystemet.
Mange oplever, at behandlingen kan være en støtte i processen med at komme sig efter en hjernerystelse.
Den blide berøring og fokus på kroppens naturlige rytmer kan blandt andet hjælpe kroppen tilbage i balance og desuden:
- Fremme søvn og dybere afslapning – så restitutionen efter hjernerystelse kan ske mere naturligt
- Understøtte kroppens egen helingsproces – ved at give plads til, at den kan finde tilbage til sin rytme og styrke
- Skabe ro i nervesystemet – så kroppen får mulighed for at slippe stress og uro
- Løsne spændinger i nakke, hoved og kæbe – områder der ofte bliver påvirket efter et slag eller stød
- Støtte koncentration og mental klarhed – ved at hjælpe kroppen til bedre balance og flow.
Stress
Effektiv og blid behandling af stress, spændinger og mental uro
Stress rammer mange – både fysisk og mentalt. Når kroppen er i konstant alarmberedskab, opstår symptomer som spændinger, uro, søvnproblemer og tankemylder. Her kan Kraniosakral Terapi være en effektiv og nænsom måde at hjælpe nervesystemet tilbage i balance.
Hvorfor virker Kraniosakral Terapi så godt mod stress?
Kraniosakral terapi arbejder direkte med centralnervesystemet, som er centrum for stressreaktioner. Når kroppen er presset, aktiveres kamp/flugt-systemet, og du kan opleve:
- Indre uro
- Hovedpine og nakkespændinger
- Dårlig søvn
- Koncentrationsbesvær
- Træthed og overstimulering
- Højt stressniveau i kroppen
En kraniosakral behandling hjælper kroppen ned i ro ved at stimulere det parasympatiske nervesystem – også kaldet kroppens ro- og hvilesystem. Det gør behandlingen til en af de mest effektive, blide og afstressende metoder.
Fordele ved Kraniosakral Terapi mod stress
- Reducerer fysisk og mental stress
- Lindrer spændinger i nakke, skuldre og kæber
- Forbedrer søvn og giver ro i kroppen
- Sænker pulsen og beroliger nervesystemet
- Giver mere energi og klarhed i hverdagen
- Hjælper kroppen med at slippe gamle spændingsmønstre
Mange oplever en følelse af dyb ro allerede under den første behandling.
Udtalelse fra klienter med stress:
Anne er et ekstremt behagligt menneske, med stor empati og hjalp mig med at få brudt kurven omkring stress problematikker, så jeg selv kunne arbejde videre og få det godt igen. Tak Anne
Jeg anbefaler VARMT enhver at lægge sig i Anne’s varme hænder. Jeg har som både prøvekanin under uddannelsen og som “almindelig” klient oplevet og mærket hvor dygtig Anne er til at lytte sig ind på både ord og krop - og derigennem afhjælpe smerter og spændinger i ryg og arm, bedre min migrænetilstand og hjælpe mig tilbage i ro med min krop efter laaaang tids stresstilstand og alarmberedskab. KST er en kendt behandlingsform for mig - og jeg har fra første behandling været 100% tryg ved Annes tilgang og evner.
Jeg kan varmt anbefale Anne for sine behandlinger. I forbindelse med et stress nedbrud, havde jeg konstant hovedpine og svært ved at kunne slippe tankerne. Efter behandlingerne hos Anne fik jeg en betydelig forbedring hvor min hovedpine forsvandt. Jeg havde aldrig prøvet den slags behandling tidligere, men det var en afgørende faktor for at jeg kom ud af mit stress forløb på den anden side. Jeg kan kun anbefale at gå ind i det med åbent sind og lade Anne vejlede, da hendes dybe og profesionelle indsigt kan skabe nogle absolut gode resultater. Anne er rolig, empatisk og imødekommende, og evner at kombinere det praktiske med samtalen, hvilket hjælper individet til at kunne arbejde videre med sig selv.
“I forbindelse med akut stress modtog jeg behandlinger hos Anne. Behandlingerne havde en virkelig god virkning dels på min søvn men også i forhold til at formindske stressen i kroppen, så jeg kunne slappe af og få ro i kroppen.”
Stress symptomer – og hvorfor kroppen reagerer
Stress kan vise sig på mange måder. Typiske symptomer er:
- Spændingshovedpine
- Kæbespændinger
- Svimmelhed
- Trykken i brystet
- Træthed og udmattelse
- Uro i kroppen
- Problemer med at falde til ro eller sove
Disse symptomer opstår ofte, fordi nervesystemet er overbelastet.
Kæbespændinger
Kæbespændinger kan vise sig på mange måder og påvirke langt mere end selve kæben. For nogle føles det som en konstant stramhed omkring kæbeleddet, for andre som ømhed i tindingerne, spændinger ned i nakken eller en træthed i ansigtsmusklerne. Mange oplever også hovedpine, kliklyde i kæben, problemer med at gabe helt op eller en følelse af, at tænderne “bider sammen” – især om natten. Når kæbemusklerne arbejder i overgear, kan det skabe ubalance i hele området omkring kranie, nakke og skuldre. Det kan påvirke både søvn, koncentration og generel ro i kroppen.
Kæbespændinger opstår ofte som en kombination af muskulær overbelastning, stress i nervesystemet og små ubalancer i bindevævet omkring kæbeleddet (TMJ), tindingerne og nakken. Mange mærker det særligt i perioder med høj belastning, hvor kroppen ubevidst spænder op for at “holde sammen” – ofte uden at man selv opdager det.
Kraniosakral terapi arbejder blidt og præcist med de strukturer, der påvirker kæben: musklerne omkring kæbeleddet, fascierne i ansigt og nakke, kraniets spændingsmønstre og nervesystemets regulering. Med lette håndgreb hjælper jeg kroppen med at slippe de dybe spændinger, skabe bedre bevægelighed i kæbeleddet og dæmpe det indre stressniveau, der ofte ligger bag kæbespændinger.
Behandlingen foregår uden pres og uden manipulation. I stedet inviteres kroppen til at give slip i sit eget tempo, så spændingerne løsner sig indefra. Mange oplever efterfølgende mere frihed i kæben, færre spændingshovedpiner og en generel følelse af ro i både ansigt, nakke og nervesystem.
Tilbagemeldinger fra klient med kæbespændinger
Marlene Boiesen, maj 2025
“Behandlingerne hos Anne hjalp mig efter visdomstandoperation hvor kæbespændinger og hoved var meget voldsomme“.
Overgangsalder
Overgangsalderen er en periode, hvor kroppen forandrer sig på mange niveauer. Hormonelle udsving kan påvirke både søvn, energi, muskler, nervesystem og følelsesmæssig balance. Mange beskriver overgangsalder som en tid, hvor de pludselig reagerer anderledes på stress, bliver hurtigere overstimulerede eller mærker spændinger, de ikke har haft før. Overgangsalder kan være udfordrende for mange.
Det kan føles som om kroppen er “på overarbejde” — selv på dage, hvor man egentlig ikke laver mere end normalt.
Hvad gør behandlingen?
Kraniosakral terapi er en blid, manuel behandlingsform, der arbejder med nervesystemet og kroppens evne til at regulere sig selv. De lette tryk og rolige teknikker støtter kroppens naturlige evne til at slippe spændinger og finde indre ro.
Når nervesystemet falder til ro, får kroppen bedre mulighed for at:
- slippe spændinger i nakke, kæbe og hoved
- finde en dybere og mere stabil søvn – også under overgangsalderen
- dæmpe uro og overstimulering
- skabe mere overskud i hverdagen
- lande følelsesmæssigt.
Mange oplever, at de efter en behandling føler sig mere forankrede i kroppen — som om de igen kan trække vejret helt ned i maven. At være i overgangsalder kan dermed blive lettere.
Når kroppen har brug for en pause
Overgangsalderen handler ikke kun om hormoner. Det handler også om livsfaser, identitet, ansvar, relationer og alt det, der følger med. Kroppen kan blive ekstra følsom, og nervesystemet reagerer hurtigere på pres og overstimulering.
Kraniosakral terapi kan give kroppen den pause, hvor kroppen får lov til at lande, og hvor du kan mærke dig selv igen.
Mange beskriver det som:
- et åndehul
- en pause fra tankemylder
- en følelse af at komme “hjem” i kroppen
- en blid måde at blive samlet på, når alting føles lidt for meget under overgangsalder
Ikke en kur — men en støtte
Kraniosakral terapi er ikke en behandling, der “fjerner” overgangsalderen.
Men den kan være en værdifuld støtte, der gør perioden lettere at være i.
Akutte smerter
Hvis du har akutte smerter, når du kommer til behandling, så er jeg forsigtig med at gå for dybt, da kroppen nemt kan blive overbehandlet. Området med smerter føles måske koldt under behandlingen og du kan efterfølgende blive træt. Det sker typisk fordi kroppen har minimalt med ressourcer. Næste behandling skal helst først ske, når trætheden er væk.
Her kan du læse om en klient med akutte smerter og hendes oplevelse med behandlingen:
“Jeg har for første gang prøvet kraniosakral terapi. En fantastisk oplevelse.
Jeg har gået i 8 uger med konstante smerter i lænd og ben, efterhånden var der smerter alle steder – sikkert fordi jeg havde bevæget mig på mærkelige måder for at kompensere for smerter – et langt smertefuldt forløb, hvor jeg nærmest kun har kunnet sidde ned.
Jeg har prøvet massage, kiropraktor, akupunktur samt diverse øvelser. Derudover spandevis af smertestillende medicin uden den store effekt.
Efter en behandling hos Anne oplevede jeg en følelse af, at det hele faldt på plads – en meget behagelig ro i kroppen og en helt klar smertelindring. Det var en fantastisk oplevelse efter så lang tid og jeg skal helt klart have en behandling mere, og jeg vil fortælle til alle, der vil høre på det, hvilken god oplevelse det har været.
…..tusind tak til dig, Anne “
Lene Nielsen, Juli 2023
Baby med uro, søvnbesvær eller kolik
Graviditet og fødsel kan være en stor fysisk oplevelse for både mor og barn. Undervejs kan der opstå spændinger i barnets krop. Disse spændinger kan vise sig som uro, gråd, søvnproblemer, udfordringer med amning, kolik, spændt krop eller favoritside.
Knytter din baby sine hænder, kan det være pga. smerter. Har din baby svært ved at sidde i sin autostol, kan det være en skævhed i ryg eller nakke. Skævheden kan vise sig som bananform.
Kan klart anbefale. Nemt og overskueligt at booke. Gode og trygge rolige fysiske rammer. Tak for behandling til vores Winora på 5 uger. Hun har simpelthen sovet fantastisk siden og ikke haft samme brok-niveau som før behandling. Der må være sket et eller andet magisk, så det er vi dybt taknemmelig for!
Min søn (3 mdr) havde svært ved at løfte hovedet når han lå på maven. Derudover havde han udviklet favoritside. Efter få besøg i klinikken havde han hverken favoritside eller problemer med at løfte hovedet længere.
Vi havde vores søn på 8 uger til kranio-sakral behandling hos Anne, og det var en virkelig god oplevelse. Anne har en rolig tilgang og er fantastisk med babyer. Vi kunne mærke en tydelig forskel bagefter i form af mindre gråd, færre spændinger og en meget gladere baby.Varmeste anbefalinger herfra.
Virkelig god behandling, min lille baby havde stor effekt af den!
Anne er enormt dygtig og rolig. Vores lille søn på lidt over en måned havde det så godt og trygt i Annes hænder. Fantastisk oplevelse, meget dygtig behandler.
Klar til næste skridt?
Ønsker du at bestille en tid eller er du i tvivl om, hvorvidt kraniosakral terapi er det rette for dig, er du velkommen til at kontakte mig.
Booking åbner i nyt vindue
