Lidt fra Anne Christensens hverdag


Jeg har taget springet 🙌

Den 1. august 2025 er jeg dedikeret fuldt ud til Himmelev Kraniosakral Terapi 💆‍♀️

🌿 Nyt kapitel – med hænder, hjerte og nærvær
Efter mange år i IT branchen har jeg valgt at arbejde med kroppen, nervesystemet og det stille sprog mellem hænder og menneske. Her er der plads til det, der mærkes – og ikke kun det, der siges.

Jeg glæder mig til at have god tid i klinikken og til at være med til at skabe ro, balance og forandring – ét menneske ad gangen❤

Jeg havde den skønneste 1. dag med søde klienter, som fik en lille pose flødeboller med hjem 😍

1. august fuld tid i klinikken

Folkemøde Bornholm 2025

I år var jeg med på Folkemøde på Bornholm, hvor jeg om lørdagen d. 14. juni 2025 gav gratis behandlinger i Dakobe teltet på Kæmpestranden. Årets Tema var FOREBYGGELSE.

Her vil vi give gratis prøve behandlinger. Kig gerne forbi 😎



I marts 2024 havde jeg en fantastisk oplevelse i klinikken sammen med en mor og hendes 2,5 uger gamle baby. Den lille baby lå stadig lidt sammenfoldet, som hun havde gjort siden fødslen. Det var tydeligt, at hun kun kunne amme fra den ene side, mens den anden side voldte udfordringer.

Under behandlingen begyndte den lille krop pludselig at strække sig, og moren udbrød overrasket: “Ej, hvor er hun lang! Jeg vidste ikke, at hun var så lang!” Det var så dejligt at opleve den glæde.

Senere kom faren til behandling og delte den gode nyhed om, at babyen nu ammer fint fra begge sider, sover dybere og ligger mere udstrakt i kroppen. Det er en fornøjelse at høre om den positive udvikling og føle forældrenes lettelse og glæde.

Det er netop sådanne oplevelser, der bringer det store smil frem hos mig. At være vidne til forandringer og fremskridt hos mine klienter er en af de mest givende aspekter af mit arbejde, noget jeg værdsætter dybt. Tak for tilliden🙏

Baby på mors bryst efter behandling
Baby på mors bryst efter behandling

Jeg er midt i et forløb hos Niklas Patursson, hvor jeg udforsker den spændende biodynamiske tilgang. Det er virkelig berigende og udvider min horisont betydeligt. Gennem dette forløb får jeg adgang til flere redskaber, som jeg kan integrere i mine behandlinger. Samtidig opnår jeg en dybere forståelse for, hvorfor energiarbejde har sådanne dybtgående virkninger.

Jeg er i øjeblikket på udkig efter prøvekaniner til at afprøve nogle særlige teknikker. Ville du være interesseret i at deltage? Det vil ikke kun give mig mulighed for at øve mig og forfine mine færdigheder, men det kan også være en givende oplevelse for dig. Lad mig vide, hvis du er interesseret, så vi kan arrangere nærmere.

Her kan du få indblik i hvad træningsforløbet går ud på.


Jeg har haft den dejligste “Første mandagsklinikdag” i dag d. 18. september 2023 🌟🙌

Og haft besøg af de sødeste klienter, som fik en Toblerone i gave på denne særlige dag.

Jeg glæder mig så meget til mange flere mandage i klinikken🌸🌷


Jeg havde den skønneste oplevelse d. 8. september 2023, hvor en nybagt mor og hendes 3 uger gamle baby kom i klinikken.

Han vejede nøjagtig det samme som min datter, da hun blev født og det var helt magisk at have dette lille fine menneske i hænderne🌟♥

Han reagerede simpelthen så hurtigt, så efter 10 min kunne han ikke tåle mere behandling. Så hoppede mor på briksen og fik lidt afslappende behandling med baby liggende på brystet 👶🤱♥


🌟NYHED🌟KONKURRENCE 🌟NYHED🌟KONKURRENCE 🌟 d. 5. september 2023

Det er med stor glæde at jeg her kan fortælle, at klinikken fremover også holder åbent alle mandage kl. 8.15 til 16.00 ♥🎉

For at markere denne udvidelse af åbningstiderne, kan man få et klippekort med 3 klip til 1.500 kr.

De første 5 personer, der booker en tid en mandag får en lækker 200 grams chokoladegave😛

Jeg glæder mig rigtigt meget til at kunne tilbyde endnu flere behandlinger med disse nye åbningstider 🙌

Åbningstider:

Mandag kl. 8.15 – 16

Tirsdag kl. 19.30 – 21.45

Fredag kl. 13.00 – 18