Healing – blid afspænding og indre balance
Healing er en nænsom og dyb afspændende behandling, der hjælper kroppen med at slippe spændinger, stress og følelsesmæssig uro.
Behandlingen foregår i et roligt tempo, hvor du ligger fuldt påklædt og blot tager imod. Jeg arbejder intuitivt og med let berøring, så nervesystemet får mulighed for at falde til ro og finde tilbage til sin naturlige balance.
Healing er for dig, der ønsker:
- mere ro i kroppen
- støtte til at slippe spændinger, stress og mental uro
- en pause med nærvær, fordybelse og selvomsorg

Under healingen arbejder jeg med kroppens energiflow og de områder, der kalder på opmærksomhed. Mange oplever varme, lethed, dyb afslapning eller en følelse af at “lande” i sig selv igen.
Nogle mærker energien strømmer gennem kroppen, andre kan mærke varme og føle, at de kommer i en anden mental tilstand. Det sker når man kommer ind i det parasympatiske nervesystem.
En af mine klienter mærkede energien som en varmefornemmelse hele vejen ned langs rygsøjlen og retur op til baghovedet, hvor mine hænder var.
Efter en behandling føler man sig tit opløftet, samlet og “mere klar i hovedet”.
