Yoga i Roskilde

En pause fra hverdagen – med ro, nærvær og bevægelse

Har du brug for en time, hvor du kan slippe hverdagens tempo og finde mere ro i både krop og sind?

Kundaliniyoga eller Yin-Yang yoga er en blid og energigivende yogaform, der kombinerer bevægelse, åndedræt, meditation og afspænding.

Nogle af øvelserne er dynamiske i højt tempo, mens andre er meget blide i meget lavt tempo.
Vi bruger yogabolster, tæpper, yogaklodser og puder til at støtte kroppen i øvelserne.
Der veksles mellem øvelser og meditationer. Meditationer kan være med og uden lyd.
I starten “shaker” vi – dvs. vi ryster kroppen til høj rytmisk musik.
Der afsluttes med afspænding til blid musik, så øvelserne stille kan integrere sig i kroppen.

Hvad der er sagt efter en time:

“Aj hvor har jeg det bare godt nu”.

“Min krop er i ro”.

“Jeg plejer at blive rastløs til yoga, men det blev jeg ikke – der er et godt tempo”.

“Det er som om, jeg har fået en indvendig massage”.

Sange

Shaking: Intention (Instrumental)

Find mine playlister på Spotify – de starter alle med “Kundalini yoga Himmelev …”
Link til en af dem – klik her

Hold:

  • Tirsdag kl. 17-18
  • Onsdag kl. 8-9

Book din plads

Din plads er reserveret, når du har booket din plads på holdet via booking systemet eller sendt besked til mig på mobil 30 42 42 61.
Frivillig donation på 75-100 kr. – Mobilepay 140214 (Himmelev Kraniosakral Terapi)

Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en anden.
Send venligst sms på 30424261.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at lave yoga sammen med dig 🙏


Hvem kan være med?

Alle kan være med.

Du behøver hverken være smidig eller have erfaring med yoga. Øvelserne kan tilpasses, så du deltager ud fra dine egne forudsætninger.

Kundaliniyoga kan være for dig, der:

  • ønsker mere ro i hverdagen
  • føler dig stresset eller mentalt træt
  • gerne vil skabe en bedre kontakt til kroppen
  • savner et pusterum, hvor der ikke forventes noget af dig
  • er nysgerrig på yoga og har lyst til at prøve noget nyt

Hvad er kundaliniyoga?

Kundaliniyoga er en yogaform, hvor krop, åndedræt og sind arbejder sammen.

I løbet af en time veksler vi mellem bevægelser, åndedrætsøvelser, meditation og en afsluttende afspænding. Formålet er at skabe mere ro, nærvær og balance – både fysisk og mentalt.

Mange oplever, at de går hjem med en følelse af større lethed, mere energi og et roligere nervesystem.

Hvordan foregår en yogatime?

En undervisning varer 60 minutter.

Vi begynder med at lande i kroppen og skabe ro. Herefter arbejder vi med et sammensat program af bevægelser og åndedrætsøvelser, som efterfølges af meditation og afsluttes med en dyb afspænding.

Du behøver ikke kunne huske øvelserne – jeg guider dig hele vejen.

Kundalini yoga i Himmelev

Praktiske oplysninger

Sted
Himmelev Bygade 51
4000 Roskilde

Varighed
60 minutter

Pris
Frivillig donation: 75-100 kr på MobilePay 140214

Medbring

  • Evt. øjenpude
  • Alt andet vi skal bruge findes i yogalokalet
  • Behageligt tøj, du kan bevæge dig i

Om mig

Jeg hedder Anne Christensen og driver Himmelev Kraniosakral Terapi.

Jeg er uddannet kraniosakralterapeut og er i gang med uddannelsen til kundaliniyogalærer.

Kraniosakralterapi og kundaliniyoga har meget til fælles. Begge dele tager udgangspunkt i kroppen og har fokus på at skabe ro, balance og nærvær.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

Billedet er fra uddannelsens undervisningslokale i Nivå.

Sat Nam 🙏


Scroll to Top