Når en klient kommer med ondt i nakken, så bruger jeg ofte teknikker, hvor jeg har fat i muskler, væv og knogler i kraniekant, nakke, hals, kæber, tungeben, kraveben, ansigt, ører og øjne. Bruger både energetiske teknikker og bindevævsterapi. For at få de små muskler i kraniekanten til at give slip for spændinger, så sætter jeg mine otte fingre i kraniekanten og skubber forsigtigt hovedet op og bagud i takt med klientens dybe vejrtrækninger – jeg holder så vidt muligt presset, indtil musklerne giver slip og hovedet falder en lille bitte smule bagover af sig selv. Herefter strækkes rygsøjlen med et forsigtigt træk fra nakken.
Behandlingen hjælper kroppen til varig selvhelbredelse. Nogle oplever større bevægelighed i nakken efter bare en behandling, men ofte skal der mere end en behandling til at få en øm, knasende nakke til at få det godt igen.
I 2023 begyndte jeg at interessere mig for biodynamisk kraniosakral terapi. I den forbindelse gennemførte jeg i april 2023 et helt fantastisk 14 timers kursus hos Niklas Patursson: “Vagus – hjertet, åndedrættet & de øjne, der ser”.

Jeg lærte, at øjenmusklerne “hænger sammen” med nogle små muskler i baghovedet (suboccipitale muskler, se billedet) og de påvirker hinanden indbyrdes – både på den gode og dårlige måde. Så hvis du har ondt i øjnene kan det have negativ effekt på nakken og omvendt.
Det ny indlærte “Øje/nakke-greb” brugte jeg på tre klienter og jeg blev overrasket over, hvor effektivt det er.
Hos den ene fjernede det hendes ubehag, som havde givet hende øjenbetændelse-fornemmelse med puds dagen inden. Det havde medført, at hun havde kløet i det om natten og at det var helt rødt og irriteret. Hun forklarede mig, at det under behandlingen var ligesom om, at det der kløede trak ind i midten af øjet, hvorefter ubehaget forsvandt.
Hos den anden gav det en afspændende fornemmelse, som var med til at hendes hovedpine og nakkespændinger forsvandt.
Den tredje sendte disse ord:
“Jeg føler mig helt let og ubesværet her efter endnu en behandling hos Anne, selvom jeg kom med div. spændinger i kroppen. Det er så velgørende den dybe afslapning og de lette velplacerede tryk. Og det er godt og trygt med en behandler der virkelig tager sit arbejde alvorligt og samtidig er rar, afslappet og generøs i sin tilgang.
Bedste hilsner Anne Sørensen, maj 2023“
Tilbagemeldinger fra klienter med nakkesmerter:
Tilbagemeldinger fra klienter med ondt i nakken
“Efter et år med smerter og nedsat bevægelig i nakken, har Anne med kun 2 behandlinger fået løsnet op, så min nakke atter kan bevæges uden konstante smerter.”
Charlotte Gudbjerg Boll, maj 2025
“Jeg har i mange år lidt af spændinger i kranie og nakke og efter jeg er startet hos Anne, har jeg lange perioder hvor jeg er smertefri. Det er mange år siden jeg har haft det så godt i kroppen, som lige nu!!”
Kicki Lykke Kagel, Juli 2023
“Mine smerter i nakken starter som regel i løbet af natten. Smerterne kommer i perioder, hvor jeg sidder meget ved skærmen på arbejdet. Behandlingerne hos Anne gør, at jeg med det samme mærker lettelse i spændingerne i nakken, som går op i hovedet. En behandling hos Anne holder gerne i 1-2 måneder for mit vedkommende.”
Vibeke Kristiansen, oktober 2022
“Jeg har døjet med smerter i venstre side af min nakke gennem længere tid. Efter kun en behandling er det gået væk.”
Jette Silding, juli 2020
